• Ansvarlighed

    Sparindex tilbyder fonde med forskellige grader af ansvarlighed. Nogle lever alene op til visse minimumskrav, mens andre har bæredygtighed som målsætning og bl.a. investerer i overensstemmelse med Paris-aftalen.

    Vores tilgang

    Med Sparindex finder du forskellige tilgange til ansvarlighed. For de fleste af vores fonde gælder alene visse minimumskrav. Men vi har også et udvalg af fonde, der investerer bæredygtigt og blandt andet er i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om begrænsning af globale temperaturstigninger.

    Bæredygtige Sparindex-fonde

    Sparindex har fire fonde, hvor du kan kombinere fordelene ved indeksinvestering med øgede hensyn til bæredygtighed.

    Sparindex Bæredygtige-fondene investerer i hhv. globale, amerikanske, europæiske eller japanske aktier.

    Fondene investerer blandt andet i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse globale temperaturstigninger, hvor drivhusgasaftrykket skal mindskes med minimum 7% hvert år. Ud over de miljømæssige krav til porteføljerne som helhed, stilles der også omfattende krav til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) forhold i virksomheder, før de kan indgå i indeksene bag fondene. Virksomheder, der lever af aktiviteter inden for fossile brændsler, våben, tobak, alkohol og gambling er ekskluderet fra Sparindex Bæredygtige.

    De fire Sparindex Bæredygtige-fonde har bæredygtighed som en målsætning og er omfattet af artikel 9 af SFDR.