• Nyheder

    12.06.2026

    Hele verden i én investering

    Teknologiske gennembrud i USA, industrivækst i Asien, sundhedsinnovation i Europa og forbrugstrends på nye vækstmarkeder er alle med til at forme den globale økonomi. Som investor kan det være vanskeligt at udpege fremtidens vindere, men med INDEX MSCI ACWI slipper du for at tage stilling til, hvilke regioner, sektorer eller selskaber, der skal fylde mest i porteføljen. Fonden følger det anerkendte MSCI ACWI-indeks og henvender sig til den langsigtede investor, der ønsker en bred og enkel eksponering til det globale aktiemarked.

    Et globalt indeks med stor rækkevidde

    MSCI ACWI står for MSCI All Country World Index og er et af verdens mest anvendte globale aktieindeks. Indekset dækker store og mellemstore børsnoterede selskaber i både udviklede markeder og emerging markets og omfatter aktuelt mere end 2.500 selskaber. Samlet set dækker indekset cirka 85 procent af det globale investerbare aktiemarked. Det betyder, at investorer med én fond får adgang til en bred vifte af selskaber på tværs af blandt andet USA, Europa, Japan og vækstøkonomier i Asien, Latinamerika og andre dele af verden.

    Global spredning i én fond

    Sparindex INDEX MSCI ACWI giver eksponering til mange af verdens mest toneangivende børsnoterede selskaber. Blandt de største selskaber i indekset finder man aktuelt navne som NVIDIA, Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet, Broadcom, Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, Meta Platforms og Tesla.

    Det betyder, at du som investor får adgang til selskaber, der er centrale for nogle af de store globale udviklingstendenser – fra kunstig intelligens, cloud-teknologi og halvledere til digital annoncering, e-handel, sundhed, finans og industri. Samtidig undgår du, at skulle udvælge enkeltaktier eller forsøge at forudsige, hvilke lande eller sektorer der vil klare sig bedst over tid. I stedet får du en bred og passiv eksponering mod det globale aktiemarked.

    Hvorfor investere i MSCI ACWI?

    For mange investorer er styrken ved MSCI ACWI, at indekset samler en stor del af verdens aktiemarked i én løsning. Det giver både adgang til de største udviklede aktiemarkeder og til emerging markets, hvor økonomisk vækst og strukturelle forandringer kan skabe nye investeringsmuligheder over tid.

    Fonden kan derfor være relevant for investorer, der ønsker:

    • bred global risikospredning
    • eksponering mod både udviklede markeder og emerging markets
    • en enkel aktieløsning frem for flere regionale fonde
    • en langsigtet investering i aktier
    • en passiv og transparent investeringsstrategi

    Det gør fonden særligt interessant for investorer, der ønsker at holde porteføljen enkel, men samtidig ønsker en bred global aktieeksponering.

    En mulig kerne i den langsigtede portefølje

    Sparindex INDEX MSCI ACWI henvender sig især til investorer med en lang investeringshorisont og en høj risikovillighed. Da fonden udelukkende investerer i aktier, vil værdien kunne svinge betydeligt undervejs. Til gengæld får investoren en bred eksponering mod det globale aktiemarked i én samlet fond.

    For investorer med høj risikovillighed kan fonden udgøre en væsentlig del af aktieeksponeringen. For investorer med lavere risikovillighed vil den typisk kunne kombineres med obligationer, blandede fonde eller andre mere defensive investeringer. Fordi MSCI ACWI allerede indeholder både udviklede markeder og emerging markets, kan fonden også være et enkelt alternativ til selv at sammensætte flere regionale aktiefonde.

    Enkel adgang til verdens aktiemarkeder Med Sparindex INDEX MSCI ACWI får du som investor en enkel og bred adgang til det globale aktiemarked. Fonden samler mange af verdens største og mest betydningsfulde selskaber i én passiv indeksfond og gør det lettere at investere globalt uden at gøre porteføljen unødigt kompleks.

    Fakta

    NavnINDEX MSCI ACWI
    BenchmarkMSCI ACWI
    InvesteringsstrategiPassiv
    AktivklasseGlobale aktier
    MarkederUdviklede markeder og emerging markets
    Selskaber i indeks> 2.500
    Startdato27. maj 2026
    ISINDK0064866222
    Løbende adm. omkostninger0,35 %
    UdbyttetypeUdloddende
    BørsnoteretJa

    12.06.2026

    Europas stærke børsnoterede selskaber samlet i én fond

    Europa rummer nogle af verdens mest etablerede og toneangivende virksomheder: Schweizisk sundhedsinnovation og hollandsk chipteknolog, fransk luksus, britisk finans, tysk industri og nordiske kvalitetsvirksomheder. Europa kan derfor udgøre en vigtig byggesten i en veldiversificeret portefølje for den langsigtede investor. Med INDEX STOXX Europe 600 bliver det enkelt at investere bredt i europæiske aktier.

    Fonden giver eksponering til STOXX Europe 600-indekset, som er et af de mest anvendte indeks for europæiske aktier. Det består af 600 børsnoterede selskaber og dækker 17 lande og 11 industrier i de udviklede europæiske økonomier. Ifølge STOXX repræsenterer indekset næsten 90 procent af det underliggende investerbare europæiske aktiemarked.

    Det gør fonden relevant for investorer, der ønsker en enkel, bredt diversificeret aktiefond med fokus på Europa.

    Bred europæisk spredning i én fond

    Sparindex INDEX STOXX Europe 600 giver adgang til både store, mellemstore og mindre børsnoterede selskaber på tværs af de udviklede europæiske aktiemarkeder. Fonden er dermed ikke begrænset til enkelte lande, sektorer eller de allerstørste selskaber, men favner bredt på tværs af Europas økonomiske landskab. Blandt de største selskaber i indekset finder man aktuelt navne som ASML, HSBC, Roche, AstraZeneca, Novartis, Nestlé, Shell, Siemens, TotalEnergies og Schneider Electric.

    Det giver investorer bred eksponering mod europæiske markedsledere inden for blandt andet teknologi, sundhed, finans, industri, energi og forbrug. Samtidig slipper du for selv at skulle udvælge enkeltaktier, lande eller sektorer. Det hårde sorteringsarbejde er pakket ind i ét indeks – og det er unægteligt mere bekvemt end at forsøge at regne Europas næste vinder ud ved køkkenbordet.

    Hvorfor investere i STOXX Europe 600?

    Styrken ved STOXX Europe 600 er, at indekset giver en bred og enkel adgang til Europa. Indekset dækker ikke kun eurozonen, men omfatter også vigtige børsmarkeder som Storbritannien, Schweiz og de nordiske lande.

    Dermed får investorer en mere nuanceret europæisk aktieeksponering, hvor både store eksportvirksomheder, globale sundhedsselskaber, finansielle institutioner, industrikoncerner og forbrugsbrands indgår.

    Fonden kan være relevant for investorer, der ønsker:

    • bred europæisk aktieeksponering
    • adgang til både store, mellemstore og mindre selskaber
    • spredning på tværs af lande og sektorer
    • en passiv og transparent investeringsstrategi
    • et supplement til globale, amerikanske eller emerging markets-aktier

    For investorer, der allerede har en global portefølje, kan fonden bruges til at øge vægten mod Europa. For investorer, der ønsker en mere enkel aktieportefølje med europæisk fokus, kan fonden fungere som en central byggesten.

    En europæisk byggesten i porteføljen

    Sparindex INDEX STOXX Europe 600 henvender sig især til investorer med en lang investeringshorisont og en middel til høj risikovillighed. Fonden investerer i aktier, og værdien kan derfor svinge betydeligt over tid. Til gengæld får investoren en bred adgang til Europas aktiemarked i én samlet fond.

    Fonden kan bruges af nye investorer, der ønsker en enkel indgang til europæiske aktier, og af mere erfarne investorer, der ønsker at supplere en global portefølje med en tydelig regional eksponering. For investorer med højere risikovillighed kan fonden udgøre en væsentlig del af aktieeksponeringen. For investorer med en mere balanceret risikoprofil kan den kombineres med globale aktiefonde, obligationer eller blandede fonde.

    Enkel adgang til Europas aktiemarked

    Med Sparindex INDEX STOXX Europe 600 får du som investor en enkel og bred adgang til europæiske aktier. Fonden samler 600 selskaber fra 17 lande i én passiv indeksfond og giver eksponering mod nogle af Europas mest centrale sektorer og virksomheder.

    Fakta

    NavnINDEX STOXX Europe 600
    BenchmarkSTOXX Europe 600 Index
    Investeringsstrategi Passiv
    AktivklasseEuropæiske aktier
    MarkederUdviklede europæiske aktiemarkeder
    Selskaber i indeks600
    Startdato29. maj 2026
    ISINDK0064866149
    Løbende adm. Omkostninger0,30 %
    UdbyttetypeUdloddende
    BørsnoteretJa

    24.04.2026

    Planlagte suspensioner på grund af lokale børslukkedage den 1. maj 2026

    På grund af lokale børslukkedage i de underliggende markeder vil følgende afdelinger under Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparindex være suspenderet fredag den 1. maj 2026:

    Investeringsforeningen Sparinvest

    DK0010297464 – INDEX Dow Jones Best-in-Class World KL
    DK0060300762 – INDEX Emerging Markets KL
    DK0063855598 – INDEX Europa Forsvar
    DK0010297548 – INDEX Europa Growth KL
    DK0010297621 – INDEX Europa Small Cap KL
    DK0010297704 – INDEX Europa Value KL
    DK0060031847 – INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL

    Værdipapirfonden Sparindex

    DK0060748044 – INDEX Bæredygtige Europa KL
    DK0060747905 – INDEX Bæredygtige Global KL
    DK0060747822 – INDEX Globale Aktier KL
    DK0060748127 – INDEX Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL
    DK0060748713 – INDEX Høj Risiko KL
    DK0060748556 – INDEX Lav Risiko KL
    DK0060748630 – INDEX Mellem Risiko KL

    Ovenfor er kun oplistet de børsnoterede klasser. Afdelingernes øvrige klasser er ligeledes suspenderet.

    Se fondsbørsmeddelelserne her.

    29.01.2026

    Aconto-udbytter for regnskabsåret 2025

    Udbyttesatserne for regnskabsåret 2025 er nu vedtaget og revideret for index-fondene.

    Tidsplanen fremgår nedenfor:

    • Sidste handelsdag inklusiv udbytte den 4. februar 2026
    • Første handelsdag eksklusiv udbytte den 5. februar 2026
    • Udbetaling på investorernes konti den 9. februar 2026

    Vi gør opmærksom på, at udbyttesatserne først er endelige, når de er godkendt på generalforsamlingen den 15. april 2026 i Investeringsforeningen Sparinvest og af bestyrelsen i Værdipapirfonden Sparindex.

    Satserne er beregnet pr. 31. december 2025 og opgjort i danske kroner pr. investeringsbevis.

    ISINFondAconto-
    udbytte
    DK0010297464INDEX Dow Jones Best-in-Class World KL10,60
    DK0060300762INDEX Emerging Markets KL2,30
    DK0062729406INDEX Emerging Market Bonds13,10
    DK0060254043INDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta1,40
    DK0010297548INDEX Europa Growth KL4,60
    DK0010297621INDEX Europa Small Cap KL6,10
    DK0010297704INDEX Europa Value KL9,90
    DK0063855598INDEX Europa Forsvar0,90
    DK0060748044INDEX Bæredygtige Europa KL7,40
    DK0060747905INDEX Bæredygtige Global KL13,40
    DK0010297977INDEX Bæredygtige Japan KL10,30
    DK0060748200INDEX Bæredygtige USA KL11,60
    DK0016028020INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL9,10
    DK0060747822INDEX Globale Aktier KL3,70
    DK0060031847INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL10,60
    DK0060748713INDEX Høj Risiko KL4,50
    DK0060748556INDEX Lav Risiko KL3,00
    DK0060748630INDEX Mellem Risiko KL3,20
    DK0060442556INDEX OMX C25 KL8,50
    DK0060057487INDEX Stabile Obligationer KL A1,60
    DK0060950541INDEX Stabile Obligationer KL W1,60
    DK0010298272INDEX USA Growth KL9,70
    DK0010298355INDEX USA Small Cap KL1,00
    DK0010298439INDEX USA Value KL9,80

    16.12.2025

    Forventede udbytter for regnskabsåret 2025

    De forventede udbyttesatser for regnskabsåret 2025 for index-fondene er nu beregnet.

    Det bemærkes, at disse foreløbige satser kan ændre sig, indtil det endelige regnskab foreligger, og udbytterne er reviderede.

    De endelige udbytter forventes at blive offentliggjort i januar 2026 og den forventede tidsplan er følgende:

    • Sidste handelsdag inklusiv udbytte den 4. februar 2026
    • Første handelsdag eksklusiv udbytte den 5. februar 2026
    • Udbetaling på investorernes konti den 9. februar 2026

    Satserne er beregnet pr. 12. december 2025 og opgjort i danske kroner pr. investeringsbevis.

    ISINFondForventet udbytte
    DK0010297464INDEX Dow Jones Best-in-Class World KL10,8
    DK0060300762INDEX Emerging Markets KL2,3
    DK0062729406INDEX Emerging Market Bonds11,0
    DK0060254043INDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta1,1
    DK0010297548INDEX Europa Growth KL4,7
    DK0010297621INDEX Europa Small Cap KL6,0
    DK0010297704INDEX Europa Value KL9,5
    DK0063855598INDEX Europa Forsvar0,8
    DK0060748044INDEX Bæredygtige Europa KL7,4
    DK0060747905INDEX Bæredygtige Global KL13,3
    DK0010297977INDEX Bæredygtige Japan KL6,9
    DK0060748200INDEX Bæredygtige USA KL11,4
    DK0016028020INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL8,8
    DK0060747822INDEX Globale Aktier KL3,7
    DK0060031847INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL9,2
    DK0060748713INDEX Høj Risiko KL4,4
    DK0060748556INDEX Lav Risiko KL2,8
    DK0060748630INDEX Mellem Risiko KL3,0
    DK0060442556INDEX OMX C25 KL5,7
    DK0060057487INDEX Stabile Obligationer KL A1,5
    DK0060950541INDEX Stabile Obligationer KL W1,5
    DK0010298272INDEX USA Growth KL9,7
    DK0010298355INDEX USA Small Cap KL1,0
    DK0010298439INDEX USA Value KL9,5

    13.05.2025

    Sparindex træder ud af Svanemærket

    Ny EU-lovgivning sætter en høj markedsstandard for bæredygtig investering. Derfor ser Sparindex, som er en del af Sparinvest-koncernen, ikke længere et behov for at deklarere investeringsfonde med Svanemærket.

    I Sparinvest spiller ansvarlig investering og grøn omstilling en vigtig rolle i vores tilgang til investeringer. Derfor tilbyder Sparindex i dag en bred vifte af investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed.

    Inden for de seneste år har EU skærpet lovgivningen på området, så investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed fremover skal leve op til nye, skrappe krav. Det vil være med til at sikre en høj markedsstandard inden for bæredygtige investeringer. Derfor ser Sparindex ikke længere det samme behov for at samarbejde med Svanemærket om mærkning af investeringsfonde.

    ”Da Sparindex introducerede Svanemærkede fonde i 2020, var lovgivningen på området mangelfuld. Derfor var Svanemærket relevant og gav os nogle rammer, når vi arbejdede med bæredygtige investeringer. I dag er lovgivningen og kravene til bæredygtighed heldigvis blevet meget mere konkrete. Virkeligheden har overhalet det behov, vi i sin tid havde, hvilket er rigtigt positivt. Derfor har vi ikke længere brug for at certificere vores bæredygtige og ansvarlige fonde med Svanemærket. Vi kommer naturligvis til at fortsætte med at have lige så høje ambitioner omkring vores arbejde med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som vi har i dag,” siger Ralf Magnussen, direktør i Asset Management.

    Grønne ambitioner er uændrede

    Ansvarlig investering er en hjørnesten i tilgangen til at investere hos Sparinvest. Sidste år lancerede Sparinvest bl.a. en ny fossilpolitik, hvor 483 olie-, gas- og kulselskaber blev ekskluderet fra Sparinvests og Sparindex’ investeringsunivers. Den nye politik blev lanceret, fordi Sparinvest har forpligtet sig til at følge Paris-aftalen.

    Sparinvest har forpligtet sig til, at udledningerne af drivhusgasser fra virksomhedens investeringer skal følge en sti, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som når netto nul senest i 2050. Forpligtelsen er forankret i bl.a. ’Net Zero Asset Managers Initiative’, som Sparinvest tiltrådte i 2020 sammen med 30 andre internationale kapitalforvaltere.

    Følgende Sparindex-fonde udtræder af Svanemærket

    FondISIN
    INDEX Bæredygtige Global KLDK0060747905
    INDEX Bæredygtige USA KLDK0060748200
    INDEX Bæredygtige Europa KLDK0060748044
    INDEX Bæredygtige Japan KLDK0010297977
    INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KLDK0016028020

    26.01.2023

    Fondsbørsmeddelelse: Finanskalender for Investeringsforeningen Sparinvest

    Finanskalender for Investeringsforeningen Sparinvest – klik her

    15.12.2022

    Forventede udbytter for 2022

    Udbytterne er foreløbige og ureviderede. Det skal derfor fremhæves, at de endelige udbytter kan ændre sig i forhold til de forventede udbytter.

    De forventede udbytter forventes at blive udbetalt til investorernes konti den 13. februar 2023.

    Den sidste handelsdag med investeringsbeviser inkl. de forventede udbytter indeholdt i indre værdi er den 8. februar 2023. Det vil sige, at alle investorer der ejer eller køber investeringsbeviser den 8/2, vil modtage det fulde udbytte. Den første handelsdag med investeringsbeviser ekskl. forventede udbytter indeholdt i indre værdi er den 9. februar 2023.

    De endelige udbytter vil blive offentliggjort inden udbetalingen.

    De forventede, optjente udbytter er vist i nedenstående tabel. Tallene er beregnet pr. 15. december 2022 og opgjort i kr. pr. investeringsbevis.

    ISINFondUdbytte
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL5,00
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL1,90
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL14,60
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL7,80
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL0,60
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL0,80
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL (tidl. Globale Aktier – Etik K)1,50
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL5,80
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL3,30
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL3,20
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL9,20
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL7,10
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL0,00
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL0,60
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL19,20
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL0,00
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL20,30
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL22,00
    DK0010298439Sparindex USA Value KL10,40

    17.05.2022

    Fusion mellem afdelingerne INDEX Japan Value KL, INDEX Japan Small Cap KL og INDEX Japan Growth KL.

    Afdelingerne INDEX Japan Value KL, INDEX Japan Small Cap KL fusionerer INDEX Japan Growth KL, hvor sidstnævnte er fortsættende afdeling, der samtidig ændrer navn til INDEX Bæredygtige Japan KL.

    Læs mere om fusionerne på https://www.sparinvest.dk/arkiv/fusioner/2022/

    03.03.2022

    Sådan forholder Sparinvest og Nykredit sig til russiske investeringer

    Allerede tidligt i februar frasolgte Sparinvest og Nykredit Invest alle russiske statsobligationer, og lige nu arbejder vi på at sælge den allersidste investering i et russisk selskab.

    I Sparinvest og Nykredit ser vi med stor alvor på den russiske invasion af Ukraine. Vi følger situationen meget tæt for at sikre, at alle vores investeringer er i overensstemmelse med den gældende danske udenrigspolitik og sanktionslisterne fra EU og USA.

    Ingen russiske statsobligationer i Sparinvest og Nykredits investeringsfonde
    Situationen i Ukraine var kritisk allerede inden den russiske invasion, og i starten af februar besluttede vi at frasælge alle russiske statsobligationer i Sparinvest og Nykredit Invest.

    Derudover har vi i en periode været tilbageholdende med at investere i russiske selskaber.

    Investeringer i alle russiske selskaber er næsten frasolgt
    Efter den russiske invasion af Ukraine besluttede vi at frasælge alle investeringer i russiske selskaber. Det gælder både selskaber med statsejerskab, som fremgår af sanktionslisterne, men også alle øvrige russiske selskaber.

    Vi har på nuværende tidspunkt frasolgt vores investeringer i alle selskaber, der er omfattet af sanktioner fra EU og USA. Lige nu arbejder vi på at frasælge den sidste investering i et russiske selskab.

    Hvad sker der nu?
    Sparinvest og Nykredit følger krigen i Ukraine tæt og overvejer løbende tiltag, der kan støtte op om de udenrigspolitiske signaler fra Danmark, EU og USA.

    Vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at investere i russiske statsobligationer eller russiske virksomheder igen.

    Sparindex udsender fondsbørsmeddelelser ved fx ændringer i fondene, midlertidige handelsstop, regnskaber og rapporter m.v. Sparindex er en del af Sparinvest – se udsendte fondsbørsmeddelelser fra Sparinvest her.