• Investerings­foreninger

    Eller etf?

    Der er forskelle på Sparindex-fondene og udenlandske passivt forvaltede ETF’er, selv om investeringsprincipperne er de samme.

    Selvom investeringsstrategien er den samme, er der praktiske forskelle mellem Sparindex-fondene og udenlandske ETF’er. Med Sparindex får du typisk en enklere løsning med færre administrative byrder og mulighed for realisationsbeskatning. Det kan være en fordel for nogle investorer afhængigt af deres situation.

    En ETF er en form for investeringsfond, der i langt de fleste tilfælde er passivt forvaltet og noteret på en børs i udlandet. ETF’erne har i de seneste år fået stigende opmærksomhed blandt andet på grund af de tpyisk lave administrationsomkostninger, og det brede udbud på markedet.

    ”ETF” står sådan set blot for ”Exchange Traded Fund” 
– altså børsnoteret fond – og dermed kan man umiddelbart tro, at de er direkte sammenlignelige med Sparindex-fondene, som også er børsnoterede.

    Men selv om investeringsprincipperne er de samme, er langt de fleste ETF’er noteret på udenlandske børser, mens Sparindex-fondene er afdelinger i en børsnoteret investeringsforening noteret på Københavns fondsbørs.

    Afhængig af den enkelte investors situation kan det medføre en række praktiske fordele for investorer, der handler gennem danske platforme – blandt andet ingen valutavekslingsgebyrer, mere gennemsigtige skatteregler og færre administrative benspænd.

     

    Sparindex

    Udenlandske ETF’er

    Valutaveksling inkluderet

    Kurtageomkostninger som danske værdipapirer

    Mulighed for realisations­beskatning frem for lagerbeskatning

    Hjemsøgning af udbytteskat inkluderet

    Ikke altid

    Udenlandske ETF’er kan umiddelbart se billige ud, når man ser på de løbende administrationsomkostninger. Men man bør være opmærksom på, at udenlandske værdipapirer som fx ETF’er kan være forbundet med en række ekstra omkostninger i forhold til danske værdipapirer som Sparindex-fondene.

    Forskellen kan komme an på, hvilket pengeinstitut du har dine investeringer hos, men de kan være relativt store og have en væsentlig betydning for dit afkast i sidste ende.

    Særligt valutavekslingsgebyret er en omkostning, som mange overser, men det kan være en markant ekstra omkostning, når du investerer i udenlandske papirer. Det undgår du, når du investerer
i danske papirer som Sparindex.

    Når du investerer din almindelige opsparing (såkaldte frie midler), er der forskel på, hvordan du bliver beskattet af Sparindex og af en udenlandsk ETF.

    De fleste af Sparindex’ fonde er udbyttebetalende, mens enkelte er akkumulerende, hvilket vil sige, at udbyttet ikke udbetales, men derimod bliver i fonden. Når du investerer frie midler i en udbyttebetalende Sparindex-fond, bliver du først beskattet, når du sælger, eller når du modtager et evt. udbytte. Det kaldes ”realisationsbeskatning”, fordi du kun bliver beskattet, når du ”realiserer” en evt. gevinst.

    Når du investerer i en udenlandsk ETF bliver du derimod beskattet hvert år af både realiserede og ikke-realiserede gevinster. Du bliver altså beskattet, selv hvis du ikke har solgt din investering og realiseret gevinsten.

    Det vil sige, at du enten skal have penge stående til at betale skatten eller sælge ud af din investering for at betale.

    I modsætning til danske fonde som Sparindex beskattes udenlandske ETF’er som udgangspunkt efter lagerprincippet. Det betyder, at du betaler skat hvert år – uanset om du har solgt eller ej.