Ofte stillede spørgsmål

Beskatningen af din investering kan variere alt efter hvilken Sparindex-fond, du investerer i, og om du investerer almindelig opsparing, pension eller noget helt tredje.

Se vores side om beskatning af vores fonde: skat for mere information.

Udbyttebetalende Sparindex-fonde udbetaler udbytte en gang om året, som typisk er i starten af februar. Det ligger ikke fast, hvor meget der bliver udbetalt, og det kan variere meget fra år til år og fra fond til fond.

Størrelsen af beløbet, der udbetales, afhænger blandt andet af, hvor meget de virksomheder, en given Sparindex-fond har investeret i, har udbetalt i udbytte i løbet af året, men også hvor meget Sparindex-fonden har købt eller solgt de underliggende investeringer, og hvad Sparindex-fondens realiserede gevinster eller tab på disse handler har været.

Som følge af de elementer, der indgår i beregningen af udbyttet, kan det variere meget fra år til år, og det kan også være 0 kr.

Se vores side om udbytte for mere information.

Ja, du kan investere op til den årlige beløbsgrænse for børneopsparingen i Sparindex-fonde – og husk at evt. kursstigninger ikke tæller med i grænsen. Bemærk, at der gælder særlige skatteregler, hvis børn investerer uden om børneopsparingen.

Du kan læse mere om beskatning ved investering for børn og unge under 18 på vores side om Skat.

Ja, men kun i enkelte Sparindex-fonde, da der alene må investeres i akkumulerende fonde for midler i Virksomhedsordning. Investeres der i udbyttebetalende fonde, betragtes det som en personlig hævning fra virksomheden, der skal beskattes.

Du kan sortere efter “Egnet til Virksomhedsordning” i listen over Vores fonde og læse mere på vores side om Skat.

Ja. Hvis du selv styrer investeringerne på din pensionsordning, kan du vælge at investere i en eller flere Sparindex-fonde. Alle Sparindex-fondene kan anvendes til en pensionsordning.

Se vores side om beskatning af vores fonde for mere information.

På en aktiesparekonto kan du investere i de af Sparindex-fondene, der beskatningsmæssigt sidestilles med aktier. Det gælder for Sparindex’ aktiebaserede, udbyttebetalende fonde. Du kan sortere i listen over fonde for fonde, der kan anvendes til en aktiesparekonto.

Du kan se mere om skattereglerne for en aktiesparekonto på vores side om Skat.

Sparindex-fondene er danske, børsnoterede indeksfonde, så du kan investere i dem via en netbank eller på visse handelsplatforme, hvor der kan handles børsnoterede værdipapirer.

Se mere på siden Sådan kommer du i gang.

Når du investerer i Sparindex-fonde skal du dels betale omkostninger til den eller de Sparindex-fonde, du vælger at investere i, og dels til dit pengeinstitut/din handelsplatform – fx eventuelle depotomkostninger, gebyrer og kurtage ved køb og salg.

Omkostningerne til Sparindex er de samme, uanset hvor og hvordan, du vælger at investere i dem, mens evt. depotomkostninger, kurtage, mm. til dit pengeinstitut/din handelsplatform kan variere.

Bliv klogere på omkostningerne på Omkostninger og se omkostningerne for Sparindex-fondene på Vores fonde.

Alle Sparindex-fondene har som primært formål at følge deres benchmark-indeks tæt, og det bliver derfor konstant kontrolleret nøje.

Der kan være flere grunde til, at det kan se ud til, at udviklingen i en given Sparindex-fond ikke stemmer overens med indekset eller med fonde, der umiddelbart ser sammenlignelige ud, når du kigger i din netbank eller på en handelsplatform. Et par eksempler kan være 1) udbetaling af udbytte, 2) forskellige benchmark-indeks eller 3) forskellige valutaer:

1. Udbytte – og forskellen på kursudvikling og afkast

Langt de fleste af Sparindex-fondene er udbyttebetalende, og her består afkastet af både kursændringer og udbetalt udbytte. Ofte er det alene en kursudvikling, der præsenteres i fx din netbank eller på diverse handelsplatforme – og her skal du huske at lægge udbyttet til for at få det samlede afkast. En årsag til forskel kan altså være, at du sammenligner en kursudvikling med en afkastudvikling eller en årlig procentvis kursændring med et årligt procentvist afkast.

2. Forskellige indeks

Selv om to fonde eller indeks fx hedder noget med ‘globale aktier’ og umiddelbart ser sammenlignelige ud, kan der være vidt forskellige konstruktioner og måder at sammensætte et indeks med globale aktier. En anden årsag kan således være, at du sammenligner en fond, der følger ét indeks, med en, der følger et helt andet.

3. Forskellige valutaer

Ud over forskellige sammensætninger og konstruktioner, findes der også indeks og fonde, som opgøres i et hav af forskellige valutaer. En årsag til forskellige afkast kan derfor også være, at du sammenligner dit afkast i danske kroner med et afkast i fx amerikanske dollars. Er dollaren styrket over for kronen i perioden, vil dit afkast i danske kroner være højere end dollarafkastet og vice versa.