Indskudsloftet er hævet ekstraordinært i år, og derudover må du indskyde ekstra svarende til det årlige skattetræk på din aktiesparekonto. Det fortæller investeringsspecialist, Mette Harbo.

Indskudsloftet er hævet til 135.900 kr.

Indskudsloftet justeres hvert år, men i år er loftet hævet lidt mere, end det plejer, hvor det er steget fra 106.600 kr. i 2023 til 135.900 kr. i 2024. Men hvad betyder det i praksis?

”De attraktive skatteregler betyder, at der er sat en ovre grænse for, hvor meget du må indskyde på kontoen. I praksis betyder det, at hvis den samlede værdi på kontoen den 31. december 2023 er mindre end indskudsloftet for 2024 – ja, så må du godt indbetale og fylde op til den nye indskudsgrænse”, lyder det fra Mette Harbo.

”Og derudover må du indbetale et beløb svarende til den årlige skattebetaling, uanset om du har nået indbetalingsloftet eller ej”, tilføjer Mette Harbo.

Den 15. februar 2024 trækkes skatten på en aktiesparekonto. Og det er altså dette beløb, som du efterfølgende gerne må indbetale ekstra.

Over 350.000 dansker har valgt den populære aktiesparekonto, og årsagen skal findes i den attraktive beskatning.

”Årsagen til aktiesparekontoens popularitet er, at afkastskatten kun er 17% og ikke 27% eller 42%, som på et almindeligt depot med frie midler. Du skal dog være opmærksom på, at skatten opgøres efter lagerprincippet. Det betyder, at du skal betale skatten hvert år, uanset om gevinsten er realiseret eller ej.

Hvis du har tab på din aktiesparekonto

Hvis du har haft et tab, kan du gemme det til senere modregning. Derfor er det også en dårlig idé at lukke din aktiesparekonto, hvis du har haft tab.

”Et negativt afkast på en aktiesparekonto bliver automatisk modregnet i fremtidige gevinster. Så hvis du vælger at lukke din aktiesparekonto, går du glip af muligheden for at modregne. Du kan dog godt flytte din aktiesparekonto til en anden bank eller handelsplatform og beholde muligheden for at modregne,” slutter Mette Harbo.

Aktiesparekonto er for de fleste, men ikke for alle

Du kan kun investere i aktier eller aktiebaserede investeringsfonde, og du skal derfor være villig til at tage en vis risiko, hvis du vælger at investere dine penge via en aktiesparekonto.

Dette kan du investere i via en aktiesparekonto:

• Børsnoterede aktier
• Børsnoterede investeringsfonde, der beskattes som aktieindkomst (minimumsbeskattede investeringsinstitutter)
• ETF’er og andre aktiebaserede investeringsselskaber, der har registreret sig hos Skattestyrelsen på den såkaldte Positivliste, som du finder her

Det er sæson for udbetaling af udbytter fra investeringsforeninger, og du skal som investor tage stilling til, om du vil geninvestere dine udbytter. Så her får du de 10 oftest stillede spørgsmål om udbytter:

1. Hvordan kan det være, at kursen på fonden falder, når udbyttet udbetales?
Udbyttet er en del af ens samlede investering. Når regnskabsåret er forbi, beregner investeringsforeningen udbytter på fondene. Og på udbyttedagen, sælger investeringsforeningen værdipapirer, så der er kontanter til at udbetale udbytter. Den samlede investering i fonden bliver reduceret svarende til udbyttet, der går ind på investorernes konti. Derfor falder kursen på fonden svarende til udbyttet pr. investeringsbevis. Det er så at sige dine egne penge, du får udbetalt, så udbytte er altså ikke noget ’ekstra’. Og hvis du ikke geninvesterer udbyttet, er din samlede investering reduceret.

2. Hvordan bliver udbyttet beregnet – og hvordan kan det være nul?
Selv om du investerer i en udbyttebetalende fond, har du ikke garanti for udbytte hvert år. Investeringsforeninger er underlagt klare regler for, hvordan minimumsudbyttet skal beregnes. Udbyttet på en fond vil primært bestå af to dele. Den ene del er udbytter eller renter fra de underliggende værdipapirer. Denne del er relativ stabil fra år til år. Den anden del er realiserede kursgevinster eller tab fra fonden. Hvis et værdipapir i en fond er blevet solgt med gevinst, skal gevinsten udloddes. Størrelsen af gevinster kan variere betydeligt fra år til år. Er der realiseret flere kurstab end kursgevinster et enkelt år, skal kurstabet modregnes i udbytterne fra de underliggende værdipapirer. Af den grund kan der derfor være år, hvor udbyttet er nul. Der kan være år med faldende kurser, men hvor der udbetales et højt udbytte, og omvendt år med stigende kurser, hvor udbyttet er nul.

3. Hvem har krav på at få udbetalt udbytte?
Alle de investorer, der ejer beviset dagen før, udbyttet bliver udbetalt, modtager udbytte. Det er ikke et krav, at du har haft beviset til fonden i hele regnskabsåret, hvor udbyttet er opsamlet.

4. Hvordan finder jeg oplysninger om størrelse af udbytte og udbetalingsdato?
På investeringsforeningens website finder du oplysninger om størrelsen af udbyttet, og hvornår det kommer til udbetaling. Allerede i løbet af december måned melder mange investeringsforeninger ud om de forventede udbytter. Så har du mulighed for at tilpasse din forskudsopgørelse ud fra dette.

Datoer for udbytter fra Sparindex

1. februar 2024 sidste handelsdag inkl. udbytte
2. februar 2024 første handelsdag uden udbytte
6. februar 2024 indbetales udbyttet på konto

5. Hvad er effekten ved at geninvestere udbyttet?
Hvis du geninvesterer udbyttet i samme fond, har du mulighed for at booste din opsparing med renters rente-effekten. Du kan dermed minimere effekten af, at din samlede investering reduceres, ved at geninvestere udbyttet. Og effekten kan være ganske betydelig, som dette eksempel med Sparindex OMX C25 viser:

I figuren herunder viser den mørkegrønne graf effekten af geninvesteret udbytte i Sparindex OMX C25, siden fonden blev lanceret. Den lysegrønne graf viser udviklingen i Sparindex-kursen, hvor udbytterne ikke er geninvesteret.

Bemærk, der er ikke taget højde for aconto-beskatning af udbytterne.

Hvis du i 2012 havde købt et investeringsbevis i Sparindex OMX C25 til kurs 102,5 og geninvesterede de årlige udbytter i samme fond, ville den samlede værdi være kurs 438 her 12 år efter.

Hvis udbyttet ikke var blevet geninvesteret, så ville den samlede værdi være på 378,1 (kurs på 282 og udbytter på i alt 96,10 kr.). Ved at aktivere udbytterne ville renters rente-effekten have bidraget med et ekstra afkast på ca. 16 pct.

Gevinsten i det nævnte eksempel med Sparindex OMX C25 er ikke et enestående eksempel. Ser vi på det amerikanske aktieindeks, S&P500, er det langsigtede afkast også begunstiget af geninvestering af udbytter. I perioden fra 2009 til 2023 ville renters rente-effekten have bidraget med ekstra 20 pct.

Ved at geninvestere og udnytte renters rente-effekten forøger du altså formuen, som du får forrentning af. Det er ligesom snebolden, der bliver ved med at rulle.

6. Hvorfor får jeg ikke hele udbyttet fra aktie-fonde udbetalt?
Hvis du investerer for frie midler, vil der ved udlodning af udbytte blive trukket aconto-skat på 27 pct., medmindre du har investeret i en realisationsbeskattet obligationsfond. Skatten af dit udbytte på aktie-fonde er altså allerede trukket fra, inden du får pengene ind på din konto. Hvis du fx er investeret på en aktiesparekonto eller i en pensionsordning, vil der ikke blive fratrukket skat, her modtager du hele udbyttet.

7. Hvordan er det nu lige med skatten på investeringsforeninger?
Alle udbyttebetalende investeringsforeninger er som udgangspunkt realisationsbeskattet. Hvis der primært bliver investeret i aktier, vil fonden være aktieindkomstbeskattet. Hvis der primært bliver investeret i obligationer, vil fonden være kapitalindkomstbeskattet. I figuren her får du et overblik over hovedreglerne for beskatning af investeringsforeninger:

8. Hvordan kan jeg undgå udbytter?
Mange investorer er ikke interesseret i at få udbetalt udbytte. Og en måde at undgå dette på er ved at købe fonden på dagen, hvor udbyttet udbetales. Året efter vil du dog modtage udbytte, hvis du stadig ejer fonden på dagen for udbyttebetaling.

9. Kan jeg tilmelde mig automatisk geninvestering af Sparindex-fonde?
De fleste pengeinstitutter tilbyder automatisk geninvestering, men du skal spørge i dit eget pengeinstitut eller der, hvor du køber og sælger dine værdipapirer, om de tilbyder denne service.

10. Er der ulemper ved at købe lige før udbyttebetaling?
Det kan være uhensigtsmæssigt at købe et investeringsbevis umiddelbart før udbetaling af udbytter, da du på udbyttedagen vil få en andel af din investering tilbage, men efter at der er betalt aconto-skat.

Enkeltobligationer eller investeringsforeninger?

Hvis du godt kunne tænke dig at investere i enkeltobligationer, er den første udfordring, hvilken type obligation du skal vælge. Det vil for de fleste kræve tid og energi at sætte sig ind i.

Fordelen ved at købe en enkeltobligation er, at holder du den til udløb, har du et godt overblik og en god kontrol over det forventede afkast samt risikoen i hele perioden. Derudover har du mulighed for at vælge obligationer, der matcher din individuelle investeringshorisont.

Men i takt med, at obligationen nærmer sig udløbstidspunktet, vil renterisikoen – varigheden – bevæge sig mod nul, hvilket er illustreret i grafen herunder. Når varigheden nærmer sig nul, vil afkastpotentialet ligeledes aftage.

Risiko og afkastpotentiale falder over tid

Kilde: Sparinvest

Årsagen til, at afkastpotentialet aftager, er, at kursen på obligationen bliver mindre og mindre følsom over for renteændringer. Konsekvensen ved dette er, at hvis det generelle renteniveau falder, får man kun i begrænset omfang del i en kursstigning, og man kan derfor gå glip af yderligere afkast.

Når du derimod investerer i en obligationsfond, som fx Sparindex Stabile Obligationer, som er vist på grafen ovenfor, holdes varigheden relativt stabil. Fordelen ved denne tilgang er, at det oprindelige risikoniveau fastholdes, og derfor opnår du en nogenlunde konstant eksponering over tid og har mulighed for at få glæde af et evt. rentefald.

Spredning er redning – diversifikation

Den største fordel ved investering i fonde er, at du opnår en spredning på mange forskellige obligationstyper med forskellige afkastmønstre. Det sikrer, at du mindsker risikoen forbundet med individuelle obligationer. Samtidig er du sikret en professionel overvågning, pleje og ikke mindst geninvestering. I tilfælde af løbende udtrækninger, eller hvis obligationen udløber, skal du ikke bekymre dig om, at der bliver geninvesteret mest hensigtsmæssigt – det sker automatisk ved investering i en fond. Risikoen ved ikke at få geninvesteret er, at du kan gå glip af afkast.

Fonde har højere omkostninger

Som investor i en fond skal man være opmærksom på, at det kan være forbundet med højere omkostninger, end hvis man køber enkeltobligationer. Omkostningsniveauet afhænger af den enkelte fond.

Som investor i en fond blandt mange andre investorer kan du dog drage fordel af stordriftsfordele, hvilket kan reducere handelsomkostninger sammenlignet med selv at købe en række enkeltobligationer. Når man som professionel investor investerer for store beløb, har man mulighed for at handle på bedre vilkår end som privatperson.

Attraktive afkastmuligheder og god afkastbeskyttelse

Det er vanskeligt at spå om, præcis hvornår rentefald eller rentestigninger opstår. Vi forventer, at renteudviklingen den kommende periode vil være forbundet med store udsving. Udsvingene er forbundet med usikkerhed og skiftende forventninger i markedet til både det pengepolitiske forløb samt de økonomiske signaler for den globale økonomi.

Hvis man tror på uændrede eller faldende renter og godt kunne tænke sig at få del i det forventede attraktive afkast på obligationer, er der flere muligheder.

Sparindex tilbyder én obligationsfond, der udelukkende investerer i danske stats- og realkreditobligationer.

Kilde: Sparinvest. Horisontafkast pr. 30.11.2023
Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Fremtidige afkast kan være negative.
Horisontafkast: Horisontafkast er beregnet på 1-årssigt under antagelse af, at renteskift på rentekurven sker øjeblikkeligt og derefter er uændret indtil horisonttidspunktet. Derudover antages uændret portefølje over hele horisonten, og der tages derfor ikke højde for løbende omkostninger og rebalancering m.m.

Af tabellen fremgår det, at hvis renterne er uændrede, er afkastforventningen, målt ved horisontafkastet, ca. 3,4 pct. Hvis renterne falder med 1 procentpoint, er horisontafkastet 4,7 pct. Skulle renterne stige med 1 procentpoint, er potentialet 1,8 pct. Det vil sige, at der er en god beskyttelse i Sparindex Stabile Obligationer i tilfælde af stigende renter.

Sparindex Stabile Obligationer