Julegave til aktieinvestorer: Aktiesparekontoen bliver mere attraktiv

Folketinget har netop vedtaget, at indskudsgrænsen på aktiesparekontoen forhøjes ekstraordinært til 166.200 kr. i 2025. I samme ombæring vedtages en gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst.

Fokus Om investering

Sparindex

3 min.

Det er en god nyhed for de mere end 400.000 danskere, der har en aktiesparekonto, at indskudsgrænsen hæves fra de 142.500 kr. der allerede var besluttet, til 166.200 kr. – en ekstraordinær forhøjelse på 23.700 kr.

Den største fordel ved aktiesparekontoen er, som bekendt, at afkastet beskattes med 17%. Til sammenligning er skatten på afkastet 27% eller 42%, hvis man investerer i børsnoterede aktiefonde via et almindeligt depot.

Lavere afkastskat, større formue

Prioriteres en opsparingsform med lav afkastskat, vil det resultere i en større formue over tid. Beregningen viser, at formuen vil være mellem 5.400 kr. og 32.900 kr. større, hvis man investerer via aktiesparekontoen, sammenlignet med et almindeligt depot, under de givne forudsætninger.

 AktiesparekontoAlmindeligt depot
(aktieindkomst)
Almindeligt depot
(aktieindkomst)
Beskatning17%27%42%
Investeret formu166.200 kr.166.200 kr.166.200 kr.
Formue efter 5 år
(Efter skat)
220.400 kr.215.000 kr.205.000 kr.
Forskel
(Sammenlignet med aktiesparekontoen)
 -5.400 kr.-15.400 kr.
Formue efter 10 år
(Efter skat)
292.300 kr.271.900 kr.259.400 kr.
Forskel
(Sammenlignet med aktiesparekontoen)
 -20.400 kr.-32.900 kr.

Forudsætninger: Årligt afkast på 7%. Omkostninger er ikke medregnet. Beregningen tager højde for de forskellige skattemiljøer. Beregningen er lavet for en privatperson med civilstatus som enlig, baseret på 2024-tal. Der er en risiko for tab ved at investere.

Studerende og folkepensionister har ekstra god grund til at benytte aktiesparekontoen. Afkastet giver nemlig ikke modregning i hverken SU’en eller folkepensionen, hvilket gør det muligt at investere sin opsparing, uden samtidig at få reduceret sin indtægt.

Gradvis forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst giver en skattelettelse.

I samme lovforslag, som altså netop er blevet besluttet af Folketinget, ligger også en gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst – det vil sige det beløb, hvor skattesatsen på aktieindkomst stiger fra 27% til 42%.

ProgressionsgrænseEnligeÆgtefæller
Indkomståret 202567.500 kr.135.000 kr.
Indkomståret 202675.800 kr.151.600 kr.
Indkomståret 202783.100 kr.166.200 kr.

Tal opgjort efter 2025-niveau

Den trinvise indfasning fordeles over tre år, og giver hvert år en lille skattelettelse. Den er fordelt således, at man vil opnå en skattelettelse på 975 kr. i 2025, 1.245 kr. i 2026 og 1.095 kr. i 2027. Skattelettelsen kan blive højere, da progressionsgrænsen årligt indeksreguleres.

I vedhæftede kan du finde en oversigt over Sparinvest-fonde, som er anvendelige på aktiesparekontoen.

FondISIN
INDEX Bæredygtige Europa KLDK0060748044
INDEX Bæredygtige Global KLDK0060747905
INDEX Bæredygtige Japan KLDK0010297977
INDEX Bæredygtige USA KLDK0060748200
INDEX Dow Jones Sustainability World KLDK0010297464
INDEX Emerging Markets KLDK0060300762
INDEX Europa Growth KLDK0010297548
INDEX Europa Small Cap KLDK0010297621
INDEX Europa Value KLDK0010297704
INDEX Globale Aktier KLDK0060747822
INDEX Globale Aktier Min. Risiko KLDK0060031847
INDEX Høj Risiko KLDK0060748713
INDEX Mellem Risiko KLDK0060748630
INDEX OMX C25 KLDK0060442556
INDEX USA Growth KLDK0010298272
INDEX USA Small Cap KLDK0010298355
INDEX USA Value KLDK0010298439

Relaterede artikler

Ny europæisk forsvarsfond i Sparindex

Dato:

Læsetid:

4 min.

De 10 mest stillede spørgsmål om udbytter

Dato:

Læsetid:

6 min.