Afkastkommentar 3. kvartal 2025

3. kvartal var præget af pæne afkast til investorerne i Sparindex-fondene. Amerikanske aktier kom noget igen oven på et svært 1. halvår. Til gengæld havde de danske aktier i OMX C25 et udfordrende kvartal, mens den første tema-fond i Sparindex, INDEX Europa Forsvar, kom godt fra start.

Om investering

Sparindex

4 min.

Regionale forskelle på udviklingen i aktier

INDEX Emerging Markets (+11,7%) lå i front i 3. kvartal, efterfulgt af INDEX USA Growth (+10,6%), hvor sidstnævnte afspejler, at amerikanske aktier er kommet noget tilbage oven på et hårdt første halvår med blandt andet en svækket dollar og politisk usikkerhed. Også i modsætning til første halvår har afkastet blandt europæiske aktier været mere afdæmpet i kvartalet.

Ser man på hele 2025 år-til-dato, har europæiske aktier – i særdeleshed europæiske value aktier i INDEX Europa Value (+19,8%) – oplevet nogle af de højeste stigninger blandt Sparindex-fondene, mens INDEX Emerging Markets (+13,4%) nu også har givet et pænt afkast ÅTD efter det stærke kvartal for emerging markets-aktier.

Globale aktier i INDEX Globale Aktier steg ca. 7,3% i kvartalet og er nu oppe på en stigning på 3,7% ÅTD.

I juni lanceredede vi den første temafond i Sparindex, INDEX Europa Forsvar, som udelukkende fokuserer på aktier i europæiske forsvarsselskaber. Den er kommet godt fra start med stor interesse fra såvel private som professionelle investorer. Den seneste tids stadig mere usikre geopolitiske situation og nye, betydelige europæiske militære indkøb har – desværre – blot bekræftet temaets relevans.

INDEX Europa Forsvar

Udviklingen i fonden har, som forventet, været mere volatil end for de Sparindex-fonde, der investerer mere bredt med flere selskaber i beholdningen. Afkastet har været pænt med 9,7% i 3. kvartal og en markant stigning på 12,3% alene i september.

Trods den gode start bør investorerne huske på, at INDEX Europa Forsvar er en fond, der investerer i relativt få aktier (aktuelt 33) i et specifikt tema, og som dermed kan være forbundet med højere risiko sammenlignet med fx en fond med globale aktier.

Udviklingen i den amerikanske dollar

Det er efterhånden næppe nogen nyhed, at danske investorer blev ramt af en svækkelse af den amerikanske dollar i løbet af 1. halvår. Når dollaren svækkes over for kronen, bliver amerikanske aktier alt andet lige mindre værd for os danske investorer, eftersom værdien omregnes fra dollar til kroner. Det har haft en negativ indflydelse på afkastet i de fonde, som investerer i amerikanske aktier.

Efter en svækkelse i dollaren på ca. 12% i løbet af årets første seks måneder har udviklingen over for kronen været omtrent flad i 3. kvartal som helhed. Det har givet lidt bedre forudsætninger for, at afkastet på amerikanske aktier har kunnet rette sig i danske investorers porteføljer i løbet af kvartalet. De positive afkast på amerikanske aktier har også bidraget positivt til afkastet i de Sparindex-afdelinger, der investerer i globale aktier, hvoraf en stor del er amerikanske.

Afkast i procent for Sparindex-fondene i 3. kvartal og hele 2025 pr. 30. september 2025

Globale aktier

ISINFond3. kvt.
2025 i
%
2025
ÅTD i %
DK0060031847INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL2,2-1,0
DK0060748127INDEX Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL2,2-1,0
DK0010297464INDEX Dow Jones Sustainability World KL5,36,1
DK0060747905INDEX Bæredygtige Global KL4,92,9
DK0060747822INDEX Globale Aktier KL7,33,7

Amerikanske aktier

ISINFond3. kvt.
2025 i %
2025
ÅTD i %
DK0010298439INDEX USA Value KL4,7-2,7
DK0060748200INDEX Bæredygtige USA KL4,1-2,6
DK0010298355INDEX USA Small Cap KL9,1-3,9
DK0010298272INDEX USA Growth KL10,63,3

Europæiske aktier

ISINFond3. kvt.
202
5 i %
2025
ÅTD i %
DK0010297704INDEX Europa Value KL4,619,8
DK0060748044INDEX Bæredygtige Europa KL1,710,3
DK0010297621INDEX Europa Small Cap KL0,912,4
DK0010297548INDEX Europa Growth KL1,75,2
DK0060442556INDEX OMX C25 KL-4,5-6,9
DK0063855598 INDEX Europa Forsvar9,711,0

Øvrige aktier

ISINFond3. kvt.
202
5 i %
2025
ÅTD i %
DK0060300762INDEX Emerging Markets KL11,713,4
DK0010297977INDEX Bæredygtige Japan KL6,66,3

Blandede (aktier og obligationer)

ISINFond3. kvt.
2025 i %
2025
ÅTD i %
DK0060748556INDEX Lav Risiko KL1,92,6
DK0060748630INDEX Mellem Risiko KL3,12,6
DK0060748713INDEX Høj Risiko KL4,22,7

Obligationer

ISINFond3. kvt.
2025 i %
2025
ÅTD i %
DK0062729596INDEX Emerging Market Bonds Akk.3,57,5
DK0062729406INDEX Emerging Market Bonds3,47,3
DK0060254043INDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta3,13,6
DK0060057487INDEX Stabile Obligationer KL A0,62,1
DK0060254126INDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.3,23,4
DK0016028020INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY1,94,0

Markedsføringsmateriale. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Investering er forbundet med risiko, herunder mulighed for tab. Der henvises til prospektet for Investeringsforeningen Sparinvest og dokument med Central Information, som kan hentes på sparindex.dk, før der træffes endelige investeringsbeslutninger.

Relaterede afkastkommentarer

Afkastkommentar 1. kvartal 2026

Dato:

Læsetid:

4 min.

Afkastkommentar 4. kvartal 2025

Dato:

Læsetid:

4 min.

Afkastkommentar 1. kvartal 2025

Dato:

Læsetid:

3 min.

Afkastkommentar 4. kvartal 2024

Dato:

Læsetid:

4 min.