Afkastkommentar 3. kvartal 2024

Vi har nu afsluttet tredje kvartal, det er derfor blevet tid til et tilbageblik på, hvordan det er gået Sparindex-fondene og markederne generelt. Se afkast for alle Sparindex-fondene i tredje kvartal samt år til dato nederst i artiklen.

Fokus Om Sparindex

Sparindex

3 min.

Rentenedsættelser i Europa, Danmark og USA

Ser vi på økonomien overordnet set, er der så småt ved at komme godt styr på inflationen, og selv om økonomien generelt har udvist robusthed over for de relativt høje renter, er der begyndt at opstå visse svaghedstegn, som har medført begyndende bekymringer vedrørende væksten.

Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Fed) kom med rentenedsættelser i september.

For den amerikanske centralbanks vedkommende var der tale om en ‘stor’ rentenedsættelse på 0,50 procentpoint frem for en ’almindelig’ ændring på 0,25 procentpoint, mens ECB satte renten ned med 0,25 procentpoint. Danmarks Nationalbank fulgte som sædvanlig ECB.

Både ECB og Fed har fortsat været utydelige eller vage om det fremadrettede forløb, og det gennemgående tema synes stadig at være, at det for begge i høj grad afhænger af løbende data om inflation og øvrige økonomiske nøgletal.

De stigende svaghedstegn og nedadrettede risici relateret til vækst sammen med det faktum, at der overordnet set har været en faldende tendens i inflationen, taler for yderligere lempelser i Europa. På den anden side er der dog bekymring hos ECB særligt vedrørende serviceprisinflationen, som er stagneret omkring 4 pct.

I USA er der primært fokus på arbejdsmarkedet, og det er måske særligt de amerikanske jobtal, der fremadrettet vil guide forløbet her.

Udsving på aktiemarkedet

Aktiemarkedet var i tredje kvartal præget af usikkerhed og udsving i form af perioder med både store stigninger og store fald på kort tid for flere dele af aktiemarkedet – blandt andet som følge af usikkerheden i ovennævnte dynamikker mellem vækstbekymringer og centralbankernes lempelser.

Særligt i starten af august faldt globale aktier markant, men vendte hurtigt tilbage til positive afkast i løbet af resten af august og i september. Globale aktier i Sparindex Globale Aktier sluttede kvartalet med et afkast på 2,4 pct.

Et fokusområde blandt aktier har igen været de store amerikanske tech-aktier, hvor der har været markante kursudsving i kvartalet.

Sparindex USA Growth, som i høj grad udgøres af de amerikanske tech-aktier, endte med et afkast på -1,6 pct. i kvartalet, men ligger fortsat i top på afkast blandt Sparindex-fondene, når vi ser på hele året indtil videre, med et afkast på 23,5 pct.

Se afkast for alle Sparindex-fondene i tredje kvartal og år til dato nedenfor.

 

Afkast i procent for Sparindex-fondene i 3. kvartal og år-til-dato (ÅTD) 2024

Globale aktier

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL2,416,7
DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL3,715,2
DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL1,113,9
DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL5,415,2
DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL5,415,1

Amerikanske aktier

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL2,616,8
DK0010298272Sparindex USA Growth KL-1,623,5
DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL4,38,9
DK0010298439Sparindex USA Value KL5,316,0

Europæiske aktier

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL3,213,1
DK0010297548Sparindex Europa Growth KL-0,310,7
DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL4,59,5
DK0010297704Sparindex Europa Value KL5,312,8
DK0060442556Sparindex OMX C25 KL0,18,4

Øvrige aktier

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL6,110,2
DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL4,715,4

Blandede (aktier og obligationer)

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL3,212,0
DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL3,06,0
DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL3,39,1

Obligationer

ISINFond3. kvt.ÅTD
DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds5,86,6
DK0062729596Sparindex Emerging Market Bonds Akk.6,06,9
DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta4,84,0
DK0060254126Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.4,53,9
DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL A2,53,4

Relaterede afkastkommentarer

Afkastkommentar 1. kvartal 2025

Dato:

Læsetid:

3 min.

Afkastkommentar 4. kvartal 2024

Dato:

Læsetid:

4 min.

Afkastkommentar 2. kvartal 2024

Dato:

Læsetid:

3 min.

Afkastkommentar 1. kvartal 2024

Dato:

Læsetid:

3 min.