Indeksafdelingernes styrke er både, at de er meget billige i drift og at de samtidig leverer meget fornuftige afkast sammenlignet med konkurrenterne. I anden halvdel af halvfemserne var Vanguard 500 Index således i stand til at slå 80 procent af alle konkurrenterne.
Hos Vanguard, der er specialist i indekserede afdelinger er man naturligvis overbevist om, at indeksafdelinger er den eneste rigtige investeringsform. Vanguard undersøger derfor også løbende, hvordan det historisk er gået med de aktivt forvaltede investeringsforeninger. Som eksempel kan nævnes, at i 1970 eksisterede der 355 amerikanske investeringsforeninger, som investerede i amerikanske aktier. Ultimo 2001 var over halvdelen - 197 i alt - forsvundet (enten nedlagt eller fusioneret).
Kilde: European Financial Management 1/03: Passive Investment Strategies And Efficient Markets af Burton G. Malkiel.

Kun 22 afdelinger gav et afkast, som var 1 procentpoint højere end markedsafkastet, mens hele 86 afdelinger havde et efterslæb på mere end et procentpoint.
Sparindex er den første indeksforening i
Danmark
I Danmark er Sparindex den første og eneste indeksforening.
Ligesom for Vanguard gælder det, at foreningen siden sin start i 2001
har leveret fornuftige afkast til en fornuftig pris. Sparindex er således
den absolut billigste investeringsforening i Danmark.
Læs mere om Sparindex og foreningens historie.