Søg
Forside  Kontakt  Ansvarsfraskrivelse 
Ordbog 
Valuta: 
Metoden bag indeksinvestering

Hvordan opbygger man en indeks-afdeling?
Når man opbygger en ny indeksafdeling, er første trin at udvælge det indeks, som man vil følge. Herefter skal man have adgang til de underliggende data, som man køber af udbyderen af det udvalgte indeks. Herved får man bl.a. information om, hvordan de enkelte selskaber, der indgår i indekset, skal vægtes i forhold til hinanden i porteføljen.

Det handler om at ”skygge” et indeks
Den overordnede målsætning for en indeksafdeling er at opnå et afkast, der kommer så tæt på afkastet i det indeks, man følger, som muligt. Følger man eksempelvis OMX C20-indekset, er kunsten ikke så stor, da indekset kun består af 20 aktier. Men følger man i stedet MSCI World-indekset, der består af mere end 1.750 aktier, må man udvælge den del af indekset, som bedst muligt afspejler det samlede indeks.

Ved at bruge matematiske modeller og statistik er det muligt at begrænse antallet af forskellige aktier i porteføljen og stadig sikre at porteføljen opfører sig næsten identisk med det originale aktieindeks. Ved hjælp af et såkaldt porteføljeoptimeringssystem kan man således ”kopiere” et bestemt indeks, selvom man kun køber en del af de aktier, der indgår i indekset. 

Læs mere om metoden bag afdelingerne i Sparindex.

Tracking error
Tracking error er et nøgletal, der inden for indeksinvestering bruges til at beskrive, hvor godt en afdeling følger sit indeks – jo mere afdelingens afkast afviger fra indeksets, jo større tracking error. Når man arbejder med indeksinvestering, spiller tracking error derfor en afgørende rolle.

Læs mere om tracking error.


 

Der er udgivet en række videnskabelige artikler om indeksinvestering.

Gå til artikeloversigten.

Sparindex Hvidesten Kingosvej 1 2630 Taastrup Telefon: 36 34 75 00 Fax: 36 34 75 99